Aktivitet 2: Vittigheder og remser

Jeg har observeret og lyttet til blandt andet mine egne børn og deres legekammerater når de har leget sammen enten på værelset eller i haven. Dette er hvad der er kommet af "guldkorn" indtil videre.

Alle børnene slap uskadt væk fra den store atom-eksplosion, undtagen Ruth, det var hendes prut!

Alle børnene løb ud af den brændende skole, undtagen Sten, han havde ingen ben!

Hvorfor sidder en prut i et hjørne og græder? Fordi der er en der lige har slået den! 

Vand, vand,
vi vil ha' vand
ellers stikker vi skolen i brand

Fri fri
vi vil ha' fri
fri for dette slaveri.

Lov, lov
vi vil ha' lov
ellers gør vi farlig sjov. 

En to ti
giraffen slog en ski'
vælted' ned af bakken
og fik en lort i nakken. 

5 børn fortæller vittigheder.

Aktivitet 1: At skabe antropologisk viden om børn.

Antropologisk viden og feltarbejde hænger sammen.

For at finde frem til konceptet "børn som individer" eller "børn som en del af en gruppe", foretager man analytiske observationer af børn i forskellige sammenhænge.

Under et feltarbejde opbygger den observerende relationer til de mennesker, som den observerende udforsker. 
Det er vigtigt at når man udfører feltarbejde, at man forholder sig objektiv, og at man er i stand til ikke at sammenligne børn som ikke er kan sammenlignes. Dette kunne for eksempel skyldes kulturforskelle. Alt skal tages i betragtning og man kan ikke opfatte to børn ens. 
Man skal se på hvordan de ser og forstår sig selv, og herved har man forbindelsen mellem det individuelle og det generalle i den enkeltes kultur. 

(indlægget er lidt kort, men jeg er meget stresset pt, og blev enig med mig selv om at et kort indlæg er bedre end intet indlæg.)

Aktivitet 1: Børns mundtlige legekultur

Når jeg reflekterer over denne tekst, kommer jeg med det samme i tanke om, at jeg var barn dengang "alle børnene..." vitserne kom frem. 
Vi havde det alle utrolig sjovt med at finde på nye vitser, og jo mere frække eller voldsomme de var, jo bedre. 
Vi sad mange sammen, og remsede den ene vits af efter den anden. Det var faktisk i en periode et socialt holdepunkt vi havde.
Og lige som i teksten, grinede vi også af de vitser vi ikke forstod, bare for ikke at være udenfor latterens fællesskab.

Gyser genren har jeg haft brugt, sammen med min 8 år yngre bror. Jeg synes den gang at det var sjovt at skræmme ham. Historierne jeg fortalte var opdigtede, og indeholdt de ting jeg vidste han var bange for. Jeg brugte lyde, gestik og mit tonefald for at gøre det så uhyggeligt som muligt. Og jeg grinede højlydt når han løb grædende ind til mor. Ja, jeg var vist ikke så flink.

Jeg tror rim, remser, vitser og gåder, er en vigtig del af den sproglige udvikling. Børn helt ned i børnehaven prøver at fortælle gåder og vitser, til trods for at de ofte mangler pointen. Men det er helt klart med til at udvikle deres sprog, og bliver senere hen en del af den måde de er en del af sociale fællesskaber.